OM KARLAS KOSTUMER

Super-Karla, Christian den 4., Prinsessen på ærten og alle hofdamerne, Ridderen af rundetårn, Flagermusen, Kaptajn Klo’s klonede brødre, Trolde fra de kolde nordiske skove, Flamingodansere fra det varmeste Mallorca, Frihedsgudinden i New York og Lagkagen fra Amagers bedste bager, Ballonskipperen på vej til drømmeland og Snedronning som elsker kulden.
Eventyrens verden er stor og min indre Kattedronning slippes løs, når jeg går i gang. Jeg har skabt mine kostumer efter devicen “Fantasien har ingen grænser”.

Min store inspirationskilde finder jeg i min barndoms idol Super-Karla, der med sin kappe og med sin fantasi, kan trylle sig frem og tilbage i tid og sted. Børns fantasi rækker langt og med kostumet, er eventyret med ét inde i børneværelset.

Skal du forkæle din guldklump, er du velkommen til at ringe og aftale tid til et kig i Karlas-Kostumers forunderlige verden.

Her er et lille udpluk af mine eventyr fantasier, se flere under “kostumer“.